Referat 7/11-22

 

Referat bestyrelsesmøde 7 november 2022

 

Deltagere: Claes Grove (CG) Martin Vasarhelyi ( MV ), Villy Kynde (VK), Christian Adelhardt (CA), Mads M Hansen (MMH) Brian Iversen Jensen (BIJ), Jesper Bagge (Suppleant)

 

Afbud: Suppleant Alan Buch(fraværende)  

 

Punkter til dagsordenen

  • Godkendelse af referat 

Referatet fra 12. Oktober 2022 godkendes og underskrives. 

  • Havnefogedens beretning (VK)

Villy beretter; 43 både er på land dd., i løbet af vinteren vil Villy arbejde på at notere mulige plads optimeringer til næste år. Bl.a. måden hvorpå pladserne bliver nummereret. 

Arbejdet med at renovere C-broen er næsten ved at være afsluttet. 

I løbet af vinteren fortsættes ligeledes arbejdet med at lægge sten til det nye område til renovation ved siden af klubhuset. 

Frivillige forældre fra Bådeklub Ungdom har været i gang med at rydde op omkring masteskuret. Ligeledes er der blevet bygget stativer til ungdomssejlerenes joller. Løsningen omkring adgang for jollevogne forbi bommen, bliver løst ved at Bådeklub Ungdom har indkøbt et i forvejen forberedt kortlæser setup til bommen. 

Fakturering af fastliggeres elforbrug påbegyndes løbende nu, målere bruges fortsat. 

I Nordhavnen er der knækket to bøjler på de udvendige pæle, dette bør skiftes i løbet af vinter. Villy kender ikke prisen på dette endnu, men vil kigge på dette med en smed inden længe. 

Der er uden aftale taget af havnens tømmer, som efterfølegnde er brugt til opklodsning af båd og ligende. Bestyrelsen henstiller til at havnen sender en faktura for dette til den pågældende bruger. 

  • Kommende dialogmøde havnen og bådeklubben.

Bådeklubben har inviteret til dialogmøde onsdag d. 9. Martin, Brian, Claes og Christian deltager

  • Planer for ungdomsafdelingen fysiske rammer og muligheder 

 Arbejdet med oprydning mm. er i gang jf. havnefogedns beretning. Inden en eller flere flytbare pavillioner bestilles, skal Bådeklub Ungdom sørge for at fremlægge en ny opdateret plan, som godkendes – jf. tekst fra mail: Alt bebyggelse skal som udgangspunkt være af mobil karakter og ikke af en natur at der kræves, byggetilladelse. Samtidig er Strib Bådeklub Ungdom opmærksom på at Strib Bådehavn på et senere tidspunkt vil få behov for at ændre på andre bebyggelser i området og hermed også ændre placeringen af Strib Bådehavn Ungdoms arealer og anlæg.”

  • Diskussion om hvad hhv. bestyrelsens og havnefogedens formål, opgaver og ansvar er både det strategiske og det operationelle: Bestyrelsens arbejde, fordeling og havnefogedens arbejdsopgaver og rammer (CG oplæg)

 

CG gennemgår oplæg til drøftelse af havnens ansvarsfordeling mellem bestyrelse og havnefoged. I det store hele er der enighed blandt bestyrelsen om grundprincipperne.

 

Det konstateres at den gældende arbejdsbeskrivelse for havnefogeden bør opdateres. Villy og Martin gennemgår arbejdsbeskrivelsen og kommer med nyt opdateret forslag til godkendelse. 

  • Regler for havnen, herunder brev fra Trafikstyrelsen
  • Gennemgang af brevet og forslag (MV)
  • Brug af havnens materialer (MV)

Martin og Mads har gennemlæst materialet, og har umiddelbart ikke nogle indsigelser herom. Men det henstilling til at samtlige bestyrelsesmedlemmer gennemlæser mateterialet inden næste bestyrlsesmøde.

  • Kontakt til Middelfart kommune (CA)

Der er ikke sket noget yderligere hertil.

  • Gennemgang af regnskab (CG)
    indhentes mere end ét tilbud. 

Regnskabs gennemgangen er udskudt til næste møde. Fremadrettet vil kontakten fra bogholderen skulle føres til både Martin og Claes. 

 

Ved forrige møde har der været tvivl om hvorvidt der har været byttet om på campere og gæstesejlere. Villy og Susanne har undersøgt dette, og konklusionen er at der har været flere mindre fejlkonteringer bl.a. det nye mobilepay setup. Dette er nu rettet til.

  • El priser og evt. lukning af strøm for vinteren (CA)

Elaftale er skiftet til fleksibelpris pr. 1.12.22, bestyrelsen fastholder den nuværende pris på el opkrævning, da det forventes at prisen fortsat vil være usikker. 

 

Hjemmesiden er dd. opdateret med mindre justeringer af reglerne for brug af EL på vinterpladser. Villy vil hurtigst muligt udsende en mail til alle brugere med en opdatering heraf.  

 

Ang. Gasforbruget i servicebygningen vil Martin finde frem til en regning og evt. kontak som videregives til Mads til gennemgang på næste møde.  

  • E-mail ændring nødvendig (CA)
    Havnens eksisterende e-mail adresse stribhavn@stribnet.dk er hostet hos Norlys som “uofficielt”  ikke længere ønsker at vedligeholde og løbende udvikle stribnet.dk platformen. 

Dette har resulteret i at havnens mail flere gang har været ude af drift. 

 

Bestyrelsen beslutter at skifte havnens e-mail adresse til en gratis med tids-tilsvarende platform: stribhavnefoged@gmail.com 

 

Denne adresse aktiveres som havnens officielle adresse pr. 1. dec. 2022. Arbejdet med at skifte adresseoplysningen hos alle leverandører med mere pågår frem mos generalforsamlingen 2023.

  • Venteliste for bådpladser
    Oprettelse af venteliste for at skabe transparens for disponering af havnepladser.
    VK udarbejder et udkast til kommende bestyrelsesmøde.

Ide kunne være et regneark i drevet, hvor det koster 600kr at komme på, hvortil man med specifikke bådmål kan tilkendegive sit ønske om en en ny placering i en ud af 4 “moler” 

Færdigt udkast fremlægges på næste bestyrelsesmøde. (CA + BJ + VK) 

 

Punkter til kommende møder: 

  • Forventninger omkring slag og brugere i 2023 
  • Arbejdsbeskrivelse for Havnefogeden 
  • Gennemlæsning af Brev fra trafikstyrelsen og ændringer heraf. 
  • Gennemgang af Gasaftale 
  • Endelig behandling af venteliste 
  • Nødvendigt vedligehold af servicebygning (VK) 

      

Referent: Christian Adelhardt

 

TAKSTER

Takster for benyttelse af Strib Bådehavn. Dels for gæstepladser, mobilehome, sommer- og vinterpladser m.fl.

Læs mere

BEDDING

Beddingen på Strib Bådehavn kan tage både op til 8 tons. Kontakt havnefogeden for yderligere information.

Læs mere

OM STRIB

Strib har fra 1651 været et vigtigt færgested mellem Fyn og Jylland. Fra 1866, da jernbanen til Strib blev indviet, blev byen et vigtigt og travlt knudepunkt ...

Læs mere