Referat 09/01 2020

Den 9. januar 2020 kl. 19.00 afholdtes ordinært bestyrelsesmøde i andelsselskabet.

Mødet foregik i klubhuset.

Mødt var bestyrelsesmedlemmerne Johannes Prahl (JP), Søren Johansen (SJ), Stefan Vindeløv (SV) og Knud Beer (KB).  Der var afbud fra Brian Iversen Jensen (BIJ).

Herudover mødte havnefoged Villy Kyndesen (VK).

Under mødet blev den forud for mødet udsendte dagsorden tilrettet således:

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Godkendelse og underskrift af referatet fra seneste bestyrelsesmøder
  3. Orientering fra havnefogeden
    1. Generel drift
  4. Økonomi og drift
    1. Gennemgang af seneste periodebalance
    2. Likviditet
    3. IT-system – cloud-løsning
    4. Oplysningsskema
    5. Budget 2020
  5. Havnens bygninger og areal
    1. Investerings- og vedligeholdelsesplan
    2. Ansøgning til kommunen vedr. ny udkørsel
    3. Forholdet til Grundejerforeningen ved Fyret
  1. Rapport fra undersøgelse af spuns
    1. Godkendelse af havnereglement
  1. Forhold vedrørende anparter
  2. Bordet rundt

 

ad 1. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt

ad 2. Godkendelse og underskrift af referatet fra det sidste bestyrelsesmøde

Referaterne fra bestyrelsesmøderne den 11. november og 9. december 2019 blev godkendt og underskrevet af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer

ad 3. Orientering fra havnefogeden

VK orienterede om, at der nu var indhentet tilbud på materialerne til reparation af broen i nordhavnen, og at arbejdet snart vil blive igangsat. Der er pt. 10-15 ikke besatte pladser.

Herudover var der intet specielt at bemærke.

ad 4. Økonomi og drift

  1. Gennemgang af seneste periodebalance

Periodebalancen pr. 31. december 2019 blev gennemgået og afvigelser blev drøftet. Det ser ud til, at årsresultatet bliver en smule bedre end budgetteret.

  1. Likviditet

Der er p.t. et indestående på ca. t. kr. 175.

  1. IT-system – cloud-løsning

Web-løsning igangsættes som aftalt på sidste møde.

  1. Oplysningsskema

Der mangler besvarelse af over 25% af oplysningsskemaerne. VK rykker for manglende skemaerne og assisterer løbende med udfyldelse. I betragtning af, at skemaerne er en service overfor havnens brugere, er bestyrelsen skuffet over den utilfredsstillende svarprocent.

  1. Budget 2020

Et udkast udvisende et overskud på ca. t. kr. 100 blev gennemgået og foreløbigt vedtaget til endelig godkendelse på næste møde.

ad 5. Havnens bygninger og areal

  1. Investerings- og vedligeholdelsesplan

Intet nyt.

  1. Ansøgning til kommunen vedr. ny indkørsel

Efter et møde på havnen har kommunen har fremsendt et udkast til ændring af forholdene. Udkastet blev gennemgået og tilbagemelding aftalt.

  1. Godkendelse af havnereglement
  2. Rapport fra undersøgelse af spuns

Resultatet af besigtigelsen af spunsen blev gennemgået bl.a. i form af en videooptagelse. Spunsen er i meget dårlig stand. Reparationspriser indhentes.

  1. Godkendelse af havnereglement

Der bliver nu udarbejdet et kort, der skal danne grundlag for den endelige godkendelse hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

ad 6. Forhold vedrørende anparter

Intet til behandling.

ad 7. Bordet rundt

Intet til behandling.

ad 8. Eventuelt

Intet til behandling.

ad 9. Dato for næste møde

Mødeplanen for 2020 blev fastsat således:

Bestyrelsesmøde Onsdag 19. februar 2020
Generalforsamling Torsdag 26. marts 2020
Bestyrelsesmøde Torsdag 16. april 2020
Bestyrelsesmøde Mandag 11. maj 2020
Bestyrelsesmøde Onsdag 3. juni 2020
Bestyrelsesmøde Torsdag 20. august 2020
Bestyrelsesmøde Mandag 14. september 2020
Bestyrelsesmøde Onsdag 21. oktober 2020
Bestyrelsesmøde Torsdag 12. november 2020
Bestyrelsesmøde Mandag 7. december 2020

 

Mødet afsluttedes ca. kl. 20.30.

Referent: Knud Beer

TAKSTER

Takster for benyttelse af Strib Bådehavn. Dels for gæstepladser, mobilehome, sommer- og vinterpladser m.fl.

Læs mere

BEDDING

Beddingen på Strib Bådehavn kan tage både op til 8 tons. Kontakt havnefogeden for yderligere information.

Læs mere

OM STRIB

Strib har fra 1651 været et vigtigt færgested mellem Fyn og Jylland. Fra 1866, da jernbanen til Strib blev indviet, blev byen et vigtigt og travlt knudepunkt ...

Læs mere