I 1650 – under Frederik 3. – anlagdes fæstningsbyen Fredericia. Fire år efter begyndte man at anlægge en fæstning på Strib. De to fæstninger skulle sammen kontrollere overgangen mellem Jylland og Fyn. I Strib nåede man at færdiggøre en voldlinje tværs over halvøen med tre bastioner, som man stadig kan se rester af. Selve byggeriet blev af uvisse grunde opgivet. Tilbage blev kun et færgeri på spidsen af odden.
Under Treårskrigen blev slagplanen for Fredericia-slaget endeligt fastlagt ved et krigsråd i Vejlby Præstegård ved Strib den 4. juli.
Næste vigtige begivenhed for Strib var, da jernbanen over Fyn blev færdig i 1866, og der anlagdes en færgehavn på lillebæltsiden.
I takt med den stigende trafik udviklede byen sig, og fra omkring 1900 blev Strib et mondænt sted at holde sommerferie. Der kom badehotel og musikpavillon, og der byggedes store villaer langs skrænten på halvøens nordside. Det søde sommerliv holdt sig til under 1. Verdenskrig. Da der opstod trængsel bag voldene i Fredericia, fordi man ikke måtte bygge uden for dem før i 1909, var det næsten naturligt, at fredericianerne søgte til Strib og startede et byggeboom på begge sider af Vestergade, omkring 1910 til 1920.
Så indtraf en lang periode fra 1935 til 1950’erne, hvor Strib henfaldt i en sløvhedstilstand. Med Lillebæltsbroens bygning i 1935 forsvandt færgeriet og dermed byens liv. Tredivernes depression kom til og endelig 2. Verdenskrig.
I 1960’erne og 1970’erne kom boligbehovet for de store krigsårgange, og dette satte skub i udstykning af Stribgårdens marker, syd for kirken.
Fra 1962 til 1974 lå Marsvinestationen i og ved det gamle færgeleje. På stationen foregik der forskning i marsvin og sælers bioakustik og fysiologi. De første få år under ledelse af franskmanden Rene-Guy Busnel, men derefter ledet af Søren Hechmann Andersen, lokalt bedre kendt som Søren Marsvin.
Kilde: “Wikipedia”