Den 9. januar 2020 kl. 19.00 afholdtes ordinært bestyrelsesmøde i andelsselskabet.
Mødet foregik i klubhuset.
Mødt var bestyrelsesmedlemmerne Johannes Prahl (JP), Søren Johansen (SJ), Stefan Vindeløv (SV) og Knud Beer (KB). Der var afbud fra Brian Iversen Jensen (BIJ).
Herudover mødte havnefoged Villy Kyndesen (VK).
Under mødet blev den forud for mødet udsendte dagsorden tilrettet således:
- Godkendelse af dagsorden
- Godkendelse og underskrift af referatet fra seneste bestyrelsesmøder
- Orientering fra havnefogeden
- Generel drift
- Økonomi og drift
- Gennemgang af seneste periodebalance
- Likviditet
- IT-system – cloud-løsning
- Oplysningsskema
- Budget 2020
- Havnens bygninger og areal
- Investerings- og vedligeholdelsesplan
- Ansøgning til kommunen vedr. ny udkørsel
- Forholdet til Grundejerforeningen ved Fyret
- Rapport fra undersøgelse af spuns
-
- Godkendelse af havnereglement
- Forhold vedrørende anparter
- Bordet rundt
ad 1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt
ad 2. Godkendelse og underskrift af referatet fra det sidste bestyrelsesmøde
Referaterne fra bestyrelsesmøderne den 11. november og 9. december 2019 blev godkendt og underskrevet af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer
ad 3. Orientering fra havnefogeden
VK orienterede om, at der nu var indhentet tilbud på materialerne til reparation af broen i nordhavnen, og at arbejdet snart vil blive igangsat. Der er pt. 10-15 ikke besatte pladser.
Herudover var der intet specielt at bemærke.
ad 4. Økonomi og drift
- Gennemgang af seneste periodebalance
Periodebalancen pr. 31. december 2019 blev gennemgået og afvigelser blev drøftet. Det ser ud til, at årsresultatet bliver en smule bedre end budgetteret.
- Likviditet
Der er p.t. et indestående på ca. t. kr. 175.
- IT-system – cloud-løsning
Web-løsning igangsættes som aftalt på sidste møde.
- Oplysningsskema
Der mangler besvarelse af over 25% af oplysningsskemaerne. VK rykker for manglende skemaerne og assisterer løbende med udfyldelse. I betragtning af, at skemaerne er en service overfor havnens brugere, er bestyrelsen skuffet over den utilfredsstillende svarprocent.
- Budget 2020
Et udkast udvisende et overskud på ca. t. kr. 100 blev gennemgået og foreløbigt vedtaget til endelig godkendelse på næste møde.
ad 5. Havnens bygninger og areal
- Investerings- og vedligeholdelsesplan
Intet nyt.
- Ansøgning til kommunen vedr. ny indkørsel
Efter et møde på havnen har kommunen har fremsendt et udkast til ændring af forholdene. Udkastet blev gennemgået og tilbagemelding aftalt.
- Godkendelse af havnereglement
- Rapport fra undersøgelse af spuns
Resultatet af besigtigelsen af spunsen blev gennemgået bl.a. i form af en videooptagelse. Spunsen er i meget dårlig stand. Reparationspriser indhentes.
- Godkendelse af havnereglement
Der bliver nu udarbejdet et kort, der skal danne grundlag for den endelige godkendelse hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
ad 6. Forhold vedrørende anparter
Intet til behandling.
ad 7. Bordet rundt
Intet til behandling.
ad 8. Eventuelt
Intet til behandling.
ad 9. Dato for næste møde
Mødeplanen for 2020 blev fastsat således:
Bestyrelsesmøde | Onsdag | 19. februar 2020 |
Generalforsamling | Torsdag | 26. marts 2020 |
Bestyrelsesmøde | Torsdag | 16. april 2020 |
Bestyrelsesmøde | Mandag | 11. maj 2020 |
Bestyrelsesmøde | Onsdag | 3. juni 2020 |
Bestyrelsesmøde | Torsdag | 20. august 2020 |
Bestyrelsesmøde | Mandag | 14. september 2020 |
Bestyrelsesmøde | Onsdag | 21. oktober 2020 |
Bestyrelsesmøde | Torsdag | 12. november 2020 |
Bestyrelsesmøde | Mandag | 7. december 2020 |
Mødet afsluttedes ca. kl. 20.30.
Referent: Knud Beer